Hobby og arbejde i ét – samarbejde med Kolding eSport
Jeg har i en årrække været frivillig underviser Counter-Strike for Kolding eSport, som primært består af frivillige ildsjæle, der brænder for at få eSport og interessen for det udbredt blandt børn og unge mennesker i Kolding og omegn.
I den forbindelse skulle foreningen have nyt logo, som løftede stilen til noget mere simpelt og moderne. Farverne rød, hvid og grå skulle beholdes, men ellers var der frie tøjler.
Jeg arbejdede ud fra, at det stadig skulle være en fugl som tidligere, så man stadig kunne trække paralleller til den oprindelige identitet hos Kolding eSport. Jeg valgte at gå med en mere kantet skrifttype (Gotham), som gør sig godt både på tryk såvel som på digitale platforme.
Se det nye logo, samt designmanualen til det her.
Der blev også lavet udkast til nye spillertrøjer, som efterfølgende er sat i produktion, hvis man ønsker en spillertrøje med sit navn på.
Se dem herunder.